Hvem er Vils Bolighus

Og hvem samarbejder vi med?

Rasmus har købt Vils bolighus

Jeg hedder Rasmus, jeg er 37 år. Jeg bor i Tødsø på Mors, med min kone Louise, som I helt sikkert også vil komme til at se lidt til i butikken. Jeg er oprindeligt født og opvokset i Horsens.

Jeg er altid kommet på
Mors, da min mors side af familien er Morsingboer, og I vil også her have mulighed for at møde min mor, da hun er kontordame. Den dag i dag er mine forældre også rykket tilbage øen.

Jeg har altid haft følelsen af at være hjemme, når jeg var ved Fjorden. Så da min kone snakkede om, at hun godt ville til Nordjylland, tog det ikke mange minutter inden tanken faldt på Mors.

Jeg har gennem hele mit liv altid arbejdet med salg. Jeg er uddannet inden for forsikring, men jeg har også været afgiftsberegner, samt salgschef i et par bilforretninger. Min interesse for møbler har altid været der, og jeg havde igennem en længere periode gået og kigget på Vils Bolighus, og tænkt at den ville jeg rigtig
gerne købe. Men jeg vidste ikke helt hvordan man lige gjorde, det der med at købe sin egen butik.

Så der måtte laves noget benarbejde og analyseres på tingene. Da jeg så syntes, at nu kunne jeg ikke rigtig analysere mere på det, så var det på tide, at spørge Kristian Madsen om han i det hele taget havde lyst til,
at jeg måtte købe mig ind hos ham. Men han syntes han var klar til, at jeg ikke bare skulle købe mig ind, men derimod overtage den.

Ved siden af arbejdet spiller jeg trompet, og jeg har spillet rundt om i hele landet som tyrolermusiker med tirolerband aalburg. Og jeg har spillet til konkurrencer rundt om i Europa med forskellige Brass Bands.

Derudover er jeg instruktør i Morsø Garden, hvor jeg står for orkestret, jeg glæder mig til at byde jer velkommen hos Vils Bolighus

Rasmus Pold

Brands & Leverandører

Sammen står vi stærkere!